Image

Netværk og kontakter
der giver værdi

Bliv en del af Randers FC og oplev vores unikke netværksmuligheder

Som sponsor i Randers FC får du unikke muligheder for at skabe forretningskontakter og forbindelser - enten via vores uformelle og stærke sponsorarrangementer eller via vores formelle erhvervsnetværk.

De uformelle og stærke virksomhedskontakter møder du i forbindelse med vores 18 hjemmekampe pr. sæson og i forbindelse med de mange særlige sponsordage/ture som arrangeres gennem året.

Det mere formelle erhvervsnetværk holder møde hver 3. uge, og her mødes sponsorer til varierede oplæg og inspirerende snakke…alt sammen for at udvide forretningsmuligheder og forretningsforbindelser og skabe udvikling for virksomheden og for deltageren.

Som sponsor i Randers FC er der mulighed for at du kan blive en del af Randers FC’s formelle erhvervsnetværk og dermed styrke din forretning og dine relationer.

Kom på det rigtige hold og styrk din forretning

Som sponsor i Randers FC er der mulighed for at du kan blive en del af RandersFC' netværkshold. Brug bl.a. netværksholdet til at styrke dine relationer og din forretning.

Facts om Randers FC Netværket
- Cirka 20 møder (hver 3. uge) om året med lange sommer- og julepauser.
- Morgenmad til alle møderne, der altid finder sted på torsdage kl. 7.45 – 9.30.
- Møderne afholdes både hos Randers FC samt ude hos de spændende virksomheder.

Netværksholdene er en non-profit aktivitet i Randers FC A/S, og er dannet for at understøtte vores sponsorkoncept. Kun sponsorer af minimum kr. 29.000,- årligt har adgang til Netværksholdet.

Image

Netværk og kontakter der giver værdi

En vigtig del af Randers FC' stærke netværk er vores mange beslutningstagere der aktivt tager del i fællesskabet, nærværet og udviklingen af sig selv og andre. Bliv inspireret af de 3 nedenstående citater fra medlemmer af Randers FC' netværkshold, for vi har naturligvis plads til endnu flere..

Christian Jespersen

Jysk Pension

"Noget af det første jeg gjorde, da jeg startede virksomhed, var at blive sponsor og en del af netværket i og omkring Randers FC. Det har jeg aldrig fortrudt... Jeg kan ikke forestille mig ikke at være en del af netværket. Jeg er stolt over min klub uanset resultaterne på banen. For vi står sammen, også i netværket. Vi hjælper hinanden med at åbne døre til nye muligheder, og den fornemmelse det giver, at man kan hjælpe andre er bare fantastisk. Hvis man går ind i det med den rette indstilling, så er der mange døre, der vil åbne sig for én. Jeg havde også fornøjelsen af at være med på netværksskituren til Østrig. Det kan i den grad også anbefales, for her møder man selvfølgelig de andre sponsorer på en lidt anden måde."

Image
Image

Jeppe Mønster

Next Door Design

"Randers FC netværket har været utroligt givende for mig, og min forholdsvis unge virksomhed!

Det har været med til at åbne nye døre og muligheder for os fra dag ét, og jeg er utrolig glad for at være gået ind i det.

Randers FC sørger for mange forskellige rammer at mødes i - både de “klassiske netværksmøder”, men også arrangermenter, hvor man kommer ud og er aktiv og lære de andre medlemmer at kende på andre måder.
Vi har konkrete eksempler på hvordan netværket også har været med til at skabe forretning for os - så udover sparring, gode møder og sjove arrangermenter, har det også været med til at genere salg"

Image

Esben Hansen

Bauhaus, Randers

"Jeg har været med i netværket siden 2017, og det har været virkelig spændende. Jeg har mødt andre erhvervsledere fra Randers og omegn, hvilket har givet mig et godt indblik i det lokale erhvervsliv. Samtidig har jeg fået en masse god sparring fra mine netværkskollegaer og nye input fra foredragsholdere. Det der har givet mig mest er en kombination af netværk, sociale arrangementer og fodboldsnak i loungen på kampdage.

Jeg synes de tre ting hænger sammen, for jeg er hurtigere kommet ind på folk og fået nye venner og bekendtskaber ved at bruge hele pakken. Så det kan klart anbefales at sammensætte en sponsorpakke, hvor man får alle tre dele med."

Image

Vil du med på holdet?

Hvad enten der ønskes et fast skilt, et 3D-tæppe, et mega-banner, et lys-skilt eller LED-reklame, så har vi den eksponering, der passer din virksomhed.

Kontakt Morten Hørby Andersen for at høre nærmere om mulighederne.

T: 2088 8017
M: mha@randersfc.dk


Image
Image